Sandheden er sjældent en størrelse, vi kan nå fuldt og helt til bunds i. Der må trækkes fra og lægges til, og derefter ender man som regel med sin egen version, der ikke er identisk med de andres. Sådan er det også for personerne i Grethe Heltbergs novellesamling “Illusioner”. I ti noveller går hun tæt på de helt nære relationer mennesker imellem. Magda, der må passe sin søsters uægte barn, en lille dreng, der må lægge øre til sine forældres skænderier, og Hedvig, der må føje sin mors ønsker i valget af veninder, er blot tre af de figurer vi møder i bogen. For nogle af dem gælder det, at de villigt lader sig lulle ind i de illusioner, deres nærmeste skaber for dem, mens det for andre forholder sig lige omvendt.
