Havnefogedstillingen gav en meget beskeden men fast indtægt. Dertil kom part i et ålestade, som van Jur tilfældigvis også havde på hånden, og købesummen blev betalt af et legat, som Marineforeningen bestyrede. Toldforvalteren var formand for Marineforeningen. De to andre parthavere kunne passe ålestadet mod at få tre fjerdedele af indtægten. Det havde de beredvilligt skrevet under på i sikker forvisning om, at de i modsat fald før eller senere ville miste hele staderetten.
Tolderen var formand for det lokale nævn angående ålefiskeri.
Nu blev der til både føde og klæder, og havnefogedstillingen gav anseelse.
Den havde kasket