da
Kitaplar
Lise Andersen

En rigtig ven

  • Jannie Weiling Schoualıntı yaptı3 yıl önce
    af det vindue …« Hun peger. Jeg rejser mig og gør, som hun siger. »Hvad ser du?«
    »En garage.«
    »Nemlig. Kan du se de mærker, der er højt oppe på muren … lige under udhænget?«
    Jeg trækker gardinet lidt til side. Jo, nu er det tydeligt.
    »Kan du se dem?«
    »Ja.«
    »Ved du, hvad det er?«
    »Nej.«
    »Det er Arthur, der har sat de mærker, dengang den var meget ung.«
  • Jannie Weiling Schoualıntı yaptı3 yıl önce
    Hvis du rejser dig og kigger ud af det vindue …« Hun peger. Jeg rejser mig og gør, som hun siger. »Hvad ser du?«
    »En garage.«
    »Nemlig. Kan du se de mærker, der er højt oppe på muren … lige under udhænget?«
    Jeg trækker gardinet lidt til side. Jo, nu er det tydeligt.
    »Kan du se dem?«
    »Ja.«
    »Ved du, hvad det er?«
    »Nej.«
    »Det er Arthur, der har sat de mærker, dengang den var meget ung.«
  • Jannie Weiling Schoualıntı yaptı3 yıl önce
    Hun ser kærligt på hunden. »Hvis du rejser dig og kigger ud af det vindue …« Hun peger. Jeg rejser mig og gør, som hun siger. »Hvad ser du?«
    »En garage.«
    »Nemlig. Kan du se de mærker, der er højt oppe på muren … lige under udhænget?«
    Jeg trækker gardinet lidt til side. Jo, nu er det tydeligt.
    »Kan du se dem?«
    »Ja.«
    »Ved du, hvad det er?«
    »Nej.«
    »Det er Arthur, der har sat de mærker, dengang den var meget ung.«
  • Jannie Weiling Schoualıntı yaptı3 yıl önce
    Tænk dig, det gamle dyr …« Hun ser kærligt på hunden. »Hvis du rejser dig og kigger ud af det vindue …« Hun peger. Jeg rejser mig og gør, som hun siger. »Hvad ser du?«
    »En garage.«
    »Nemlig. Kan du se de mærker, der er højt oppe på muren … lige under udhænget?«
    Jeg trækker gardinet lidt til side. Jo, nu er det tydeligt.
    »Kan du se dem?«
    »Ja.«
    »Ved du, hvad det er?«
    »Nej.«
    »Det er Arthur, der har sat de mærker, dengang den var meget ung.«
  • Jannie Weiling Schoualıntı yaptı3 yıl önce
    Det vidste jeg ikke. Men jeg bliver glad for hendes ros.
    »Tænk dig, det gamle dyr …« Hun ser kærligt på hunden. »Hvis du rejser dig og kigger ud af det vindue …« Hun peger. Jeg rejser mig og gør, som hun siger. »Hvad ser du?«
    »En garage.«
    »Nemlig. Kan du se de mærker, der er højt oppe på muren … lige under udhænget?«
    Jeg trækker gardinet lidt til side. Jo, nu er det tydeligt.
    »Kan du se dem?«
    »Ja.«
    »Ved du, hvad det er?«
    »Nej.«
    »Det er Arthur, der har sat de mærker, dengang den var meget ung.«
  • Jannie Weiling Schoualıntı yaptı3 yıl önce
    tage dyr på?«
    Det vidste jeg ikke. Men jeg bliver glad for hendes ros.
    »Tænk dig, det gamle dyr …« Hun ser kærligt på hunden. »Hvis du rejser dig og kigger ud af det vindue …« Hun peger. Jeg rejser mig og gør, som hun siger. »Hvad ser du?«
    »En garage.«
    »Nemlig. Kan du se de mærker, der er højt oppe på muren … lige under udhænget?«
    Jeg trækker gardinet lidt til side. Jo, nu er det tydeligt.
    »Kan du se dem?«
    »Ja.«
    »Ved du, hvad det er?«
    »Nej.«
    »Det er Arthur, der har sat de mærker, dengang den var meget ung.«
    »Arthur? Hvordan?«
fb2epub
Dosyalarınızı sürükleyin ve bırakın (bir kerede en fazla 5 tane)