Drømme, chakrasymboler og meditation

forstand har indset og integreret sine skyggesider, vil, som vi så, tvangsmæssigt benytte

benytte drømmemekanismen til dels at afreagere emotioner, dels til at afbalancere dem. Og endelig tvinges drømmene til igen og igen at gøre opmærksom på skyggen. Sådanne emotionelt overskyggede personer kan følgelig som hovedregel kun huske emotionelle og skyggeagtige drømme.
Ligeledes vil seksuel ubalance beslaglægge drømmefunktionen således, at mennesker, der fjerner seksualiteten mere eller mindre fra livet eller bevidstheden, tvinger drømmene til at afbalancere denne skævhed ved at fremture med seksuelle drømme og symboler.
Jo mere personligheden derimod kender sin bagside, behersker sine emotioner og anerkender seksualiteten, des mere frisættes drømmemekanismen, der derved kan spejle og bevidstgøre personlighedens dybere, direkte fra det højere selv udgående, impulser.
Visdom hører med til menneskets essens, men den kan kun komme frem til bevidstheden i øjeblikke af stilhed og klarhed. Når emotionerne bølger, når skyggen larmer i baggrunden, når seksualiteten suger eller bekæmpes, så er bevidstheden kaotisk, urolig som vand i oprør. Først en stille klar overflade muliggør spejlinger af h

Visdomsdrømme indtræffer, når et menneske i sin udviklingsproces begynder at få kontakt med dybere lag af personligheden. Så længe jeget og bevidstheden anses for personlighedens centrum, så længe vil visdomsdrømme kun tilfældigt og glimtvis manifestere sig. Når derimod personligheden får føling med en overordnet styring og indsigt, der kan siges at udgå fra selvet, eller det såkaldt højere selv, begynder i denne kontakt drømme om visdom at indtræffe mere regelmæssigt.
Et menneske, der i al væsentlighed er behersket af sine emotioner og dermed ikke i dybere for

or så vidt integration er målet for den menneskelige vækst, er den såkaldte negative kontakt at foretrække for det udvekslingsløse møde, hvor der ingen energimæssig bevægelse finder sted.

almindelige drømme gælder det derfor, at jo mere aktivt drømmejeget tager del i drømmehandlingen, jo mere kontakt har mennesket med de sider af sig selv, drømmen omhandler

steder i ens liv. Hvor har man ellers oplevet disse følelser af vrede, angst, sorg, glæde?

år det stemningsmæssige eller emotionelle kernepunkt er fundet, prøver man at opsøge den samme følelse eller stemning andre ste

Ved simpel sammenligning mellem disse forskellige situationer, der alle har samme følelsesmæssige tone, vil drømmens mening ofte blive klar; uforståelige symboler eller billeder vil åbne sig via den følelse, de udstråler, og som man kender fra andre vågne tilstande.

Først når personligheden har accepteret sine natsider, og først når det emotionelle liv er erkendt, udlevet og behersket, kan drømmemekanismen vende sig mod dybere lag i psyken.

Senoifolket og deres drømmelære er refereret af Patricia Garfield i hendes gode bog om »Creative Dreaming«. Det emotionelle aspekt i sig selv er ret grundigt beskrevet hos Corriere og Hart i deres ligeledes gode bog om »The Dream-Makers«.

De to hidtil gennemgåede teknikker ligger principielt inden for, hvad man kan finde nogenlunde tilsvarende i den gængse litteratur om drømme.