Den lange vej hjem

Han kunne ikke forestille sig det mareridt, hendes barndom havde været, men han troede på hende.

Gabriella følte sig helt på bølgelængde med ham, og det var ganske usædvanligt for hende.

Du er ikke gammel nok til selv at træffe den slags afgørelser, Gabriella, og lige nu er du yderst tåbelig.« Så lod hun emnet falde, men ærgrede sig over Gabriellas modstand.

Du kan ikke blive ved med at tvivle på det, du hører, eller på rigtigheden af det.

Så ved du jo godt, at jeg bliver nødt til at ringe til politiet.« Hun lagde selskabstasken fra sig på et bord og satte sig yndefuldt i en stol over for ham.