Fra Grønland til Stillehavet

»Al sand Visdom findes kun fjernt fra Menneskene, ude i den store Ensomhed og kan kun naas gennem Lidelser. Savn og Lidelser er det eneste, som kan aabne et Menneskes Sind for det, der er skjult for andre.«

Rensdyreskimoen Igjugarjuk.

Der er bleven rejst den Kritik mod den amerikanske Form for civilisatorisk Arbejde, at den afnationaliserede Eskimoerne og derved løb Fare for kun at give dem en ydre Politur og ikke en indre Kultur, der er virkelig tilegnet.

Saa var det, at De forenede Stater i Aaret 1867 for en Pris af 7.200.000 Dollars købte Alaska af Rusland — sikkert den bedste Forretning, der nogensinde er gjort!

Beboerne af Ukatdlit var usædvanlig tiltalende, og det mærkedes paa deres Tone, at de gennem flere Aar havde været vant til at omgaas hvide Mænd. Skønt jeg i Almindelighed ikke hylder det Princip, at Rovdyr bør tæmmes, saa kan det dog ogsaa have sin Behagelighed at være blandt vilde Eskimoer, der ikke i alt for høj Grad lader haant om almindelig Takt og fredelig Omgangstone; under alle Omstændigheder giver det bedre Arbejdsro.

Den 12. August maatte jeg med Beklagelse bryde op fra dette Sted, hvor hver eneste Dag havde givet mig nye Indtryk af det primitive Sinds misundelsesværdige Lethed. Saafremt tankeløs Given sig hen i Øjeblikket skulde være et Gode, havde jeg virkelig været i „de saliges Land“.

Under vort Arbejde med Studiet af de primitive Eskimostammer kom han saaledes helt igennem til at staa som et smukt Vidnesbyrd om den Kultur, dansk Kolonisation har bibragt de grønlandske Eskimoer — en Kultur, deres Stammefrænder i Canada ganske mangler.

Disse simple, hedenske Bønner, der hviskedes ud i Vejret fra et Sted i Sneen, hvor ingen Fod havde sat sit Spor, var for Eskimoen hellige Ord, der paa en gaadefuld Maade hentede Hjælp. Maaske kan de forekomme en og anden naive, men de, der ikke ser Andagten og Skønheden i dem, forstaar ikke, hvad det vil sige at føle sig lille over for en overvældende Natur.

Der blev talt og let, og man syntes efterhaanden at glemme alle Lidelser; og atter maatte jeg beundre denne Sorgløshed, som baade er disse Menneskers Styrke og deres Svaghed. Her laa de ganske roligt og sultede sig selv til Skeletter, blot fordi de haardnakket holdt fast ved deres gamle Boplads og ansaa det for noget selvfølgeligt, at Fangstdyrene skulde komme til dem. Det var, som om de ikke anede, at Renflokkene strejfede om ikke langt fra deres Lejr.

Rensdyr-Eskimoerne har et meget enkelt Sind, der ikke er anlagt for mange Overvejelser; naar noget vigtigt skal foregaa, eksploderer Tankerne i Sæt, og der sker da noget, som ikke altid er Følgen af Eftertanke.

Alt dette blev udviklet for mig paa en venlig, men meget bestemt Maade, og jeg var virkelig imponeret over denne Mands Evne til at se frem i Tiden, da Mangel paa Fremsyn ellers plejer at være Eskimoernes svage Side. Jeg bøjede mig for det kloge Raad og trængte ikke videre ind paa ham.