Voksne mennesker

skarpt og ubehageligt billede af, hvorfor nære familierelationer og dårlige handlemønstre er en så eksplosiv kombination." - Aftenposten

åbner sig indeni mig igen, sådan som det gjorde under middagen, jeg har gjort alt galt. Det er et hul, som vokser og overtager mig, det er, som om jeg stirrer ind i noget stort og sort, noget, som stirrer tilbage på mig.

Der er mange måder at have et godt liv på.

Hvis ingenting bliver, som jeg havde tænkt. Hvis der findes noget andet end det, jeg har forestillet mig. Noget, som er lidt mere almindeligt. Noget, som er lykkeligere.

mig er der ingen, der trøster, stakkels, stakkels mig, som ingen trøster, jeg kan ikke fortsætte sådan, beklage mig over ting for længe siden

Det er ikke retfærdigt. At det skal være så let for andre og så svært for mig,

Jeg vil ikke. Halsen snører sig sammen, jeg vil ikke blive glad af så lidt, det er ikke retfærdigt, at jeg skal nøjes med dette.

om hun hellere ville ende som mig, ende, tænker jeg, jeg må ikke tænke ende, som om alt er endegyldigt, der er ingenting, som er endegyldigt, man er nødt til at sige til sig selv, at alt det bedste endnu venter,

det nogle gange, når han var alene, ringet til hinanden og lyttet

Det er fandeme ikke rigtigt, siger Marthe.
Hun har rejst sig og står med armene lige ned, Kristoffer tjekker benzinen. Der er ingenting tilbage i tanken, jeg kørte den næsten tom, da jeg var ude i morges.
– Har I ikke en reservetank med? siger mor.
– Jeg har brugt den op, siger Marthe. – Men jeg er sikker på, at tanken var fuld, jeg tjekkede i går.
– Er det Marthes skyld, at båden stoppede? siger Olea.
– Olea, siger mor. – Det er ikke nogens skyld.
Jeg kunne have sagt noget om, at jeg ikke havde fyldt den op, men