Michael Katz Krefeld

Dybet

Erik Jan Henriksenalıntı yaptı2 yıl önce
Dybet er fjerde selvstændige bog i Michael Katz Krefelds populære serie om privatopdageren Ravn, der bor på sin båd i Christianshavns kanal sammen med sin engelske bulldog Møffe.
Birgit Helle Jonassonalıntı yaptı4 ay önce
1.

Hvidovre, 1993
Det var blevet mørkt. Og frosten bed
John Bjørnholdt Berthelsenalıntı yaptı4 ay önce
– Det tvivler jeg på, ældre fyr.
Finn Enemark Bruunalıntı yaptı4 ay önce
65.

– Hvad venter de på? råbte Ravn og så på indsatslederen. – Det er ham. Det er Kasper. I har target!
Indsatslederen så på Brammer. – Går vi ind?
– Hvor tæt er de på?
Indsatslederen tog walkie-talkien op til munden. – Delta, jeres position?
Der gik et øjeblik, så skrattede walkie-talkien. – Vi står standby ved broen. Der er en sti, som vi kan følge. Men det er noget lort med det laserlys ... Blænder vores nightvision.
– Stand by, Delta. Indsatslederen så på Brammer. – Skal vi vente på Beredskabsstyrken? De er halvandet minut fra deres punkt på Avedøre Havnevej.
Brammer nikkede. – Vi venter.
Ravn rystede på hovedet. – Det er en fejl, Brammer, Morten er slet ikke trænet til det her. Han vendte sig om mod Mikkel efter opbakning. Men Mikkel så væk.
– Fuck! råbte Ravn.

Kasper spærrede for den eneste vej, som førte ud af lysningen og tilbage mod broen. Den lange læderfrakke og det kulsorte hår fik ham til at gå i ét med mørket. Kun hans blege, markerede ansigt stod frem og lyste som en dødsmaske. – Er det første gang, du er tilbage? Er det?
– Ja ... Ja, hvorfor? stammede Morten.
– Har du da været bange?
– Hvad skulle jeg være bange for? sagde Morten og skjulte sine rystende hænder i frakkelommerne. – Har ... ikke haft nogen grund til ... at vende tilbage til den her lorteby.
– Måske du var bange for spøgelser? Du ser nemlig liiidt bange ud, sagde Kasper. Han trak en stor machete frem fra skulderhylsteret, han bar, og lod den hvile mod sin skulder med den sløve side nedad. – Lidt som dengang med tøsen. Da var du også bange. Ma-ri-a, sagde han og lo. – Hold kæft, du blev ræd, da jeg stak hende. Det havde du ikke set komme, vel? Men du var også fascineret af alt det blod, som stod ud af hende. Han nikkede eftertænksomt. – Det er noget mærkeligt noget, ikke? På en gang væmmes man, og alligevel vil man gerne have mere.
– Var det derfor, du gjorde det?
Kasper rynkede panden. – Nu lyder du som en af psykologerne? Er du blevet psykolog?
– Nej nej ... jeg er bare nysgerrig.
– Du ser ikke nysgerrig ud. Mere bange. Har du noget at være bange for? spurgte Kasper og så sig over skulderen. – Ved du noget, som jeg ikke ved?
– Hvad ... skulle det være? sagde Morten og sank sit spyt.

– ... ja, hvad fanden ved jeg? lød det fra Kasper i kommandostadets højtaler.
– Du kan ikke vente længere, Brammer. Ravn så indtrængende på ham. – Hvis vi ikke går ind og kontrollerer situationen, spiller vi det hele i hænderne på ham. Det ender galt, det her.
– Der er styr på det, Ravn. I øvrigt har target lige frikendt vores mand for det gamle drab. Det må da være en god nyhed for dig?
– Det hjælper ikke Morten synderligt, hvis han dør derinde, svarede Ravn tørt. – Få ham nu ud.
Lajlaalıntı yaptı7 ay önce
Han vendte sig langsomt om og holdt vejret, da han så skikkelsen foran sig.
Pia Spangsbergalıntı yaptı7 ay önce
Ravn stirrede på ham, mens han foldede papiret sammen og puttede det tilbage i lomme
Lissy Grøndahl Johnsenalıntı yaptı7 ay önce
Selv om det var uden for sæsonen, var kroen fyldt godt op.
Benjamin Spangsbergalıntı yaptı8 ay önce
ermænd i morgen. Hun nåede ned til Pisserendekvarteret, hvor hun vidste, at der lå en pizzamand, som
Benjamin Spangsbergalıntı yaptı8 ay önce
er kæderne glinsede en størknet plamage af blod. Hun begyndte at skrige og hamrede h
Flemming Hejlstedalıntı yaptıgeçen yıl
– Det gør de fleste som regel.
Flemming Jensenalıntı yaptıgeçen yıl
Hvidovre, 1993
Det var blevet mørkt. Og frosten bed. Klokken var ni om aftenen. Morten spænede afsted. På flugt. Rædselsslagen som aldrig før i sit 12 år lange liv. Med hætten på parkacoaten oppe om hovedet. Med hjertet bankende i halsen. Han løb uden at ænse, at det syrede i benene. Uden at mærke kroppen, der var ved at segne. Han løb i det tiltagende snefald, som stod om ham som ildfluer. Løb mellem
Jørn Jørgensenalıntı yaptıgeçen yıl
Til sidst holdt han inde med en hovedrysten. – Jeg kan finde sk
Finn Albækalıntı yaptıgeçen yıl
Dominus fortsatte med at spille ”How Sweet They Kill” fra deres plade “Vol.Beat”.
Lars Gluud Rosénalıntı yaptıgeçen yıl
Ravn blev stående foran afspærringstapen og lod lyset fra lygten feje hen over området bag ved de fremtrukne containere.
Else Marie Bugge Kjeldsenalıntı yaptıgeçen yıl
eneste grund til, at advokaten var til
Kim Munksgaard Christensenalıntı yaptı2 yıl önce
Ravn nikkede. – Helt i orden.
Gert Højbjerg Hansenalıntı yaptı2 yıl önce
Da han nærmede sig, så han til sin forbløffelse den nøgne kvindeskikkelse svøbt i et stykke gennemsigtigt plast.
Eve Birgitte Rosenkilde Løwealıntı yaptı2 yıl önce
Allan lænede sig frem og var ved at miste balancen. – Hvis du havde delt dine informationer, da vi mødtes, frem for for at komme med en eller anden lam historie, så du bagefter kunne pumpe mig for oplysninger, havde vi måske haft ham nu.
Lotte Rasmussenalıntı yaptı2 yıl önce
Næste morgen sad Ravn på agterdækket og sorterede i de mange henvendelser, der gennem den sidste tid var tikket ind på mail fra folk, der ville have ham til at se på deres sag.
Lotte Rasmussenalıntı yaptı2 yıl önce
På mindre end en time havde AKS sammen med Beredskabsstyrkens tekniske afdeling fået etableret kommandostadet i den toplans rødstensvilla på Allingvej 30a.
fb2epub
Dosyalarınızı sürükleyin ve bırakın (bir kerede en fazla 5 tane)