Havet

Den gamle. Han har ikke forladt sin køje, siden han lagde sig i den. En spinkel mand med briller, en gammel mand, stærkt duftende — en stærkt duftende, gammel mand altså; den hænger ved ham, duften; ikke af hav — Nej, det er bestemt ikke af hav, han lugter. Ej heller af fisk. En stærk duft af træ — tømmer! — hænger ved ham.

En smule sammensunket. En smule råddent. En smule lugtende.

Pattens puls banker, pumper i hendes hænder; hendes hænders puls pumper, banker, slår og lever i takt med pulsen i koens patter. Og. Mælkestrålen slår klangdybt mod spanden.