Den indflydelse, Marx og Freud fik på det 20. århundrede, var af overordentlig stor betydning.
Allerede i en ung alder begyndte Erich Fromm at studere Marx og Freud ud fra spørgsmålet om individuel og social ansvarlighed, og de svar, han fandt på dette spørgsmål, tilfredsstillede ham i første omgang, men modsætningerne mellem de to systemer optog ham meget, og hans arbejde med dette emne danner grundlaget for denne intellektuelle selvbiografi.
Han behandler her emner, der er fælles hos de to teoretikere. Fremfor alt bliver troen på, at mennesket kan opnå at blive lykkeligt ved at skille sig af med sine illusioner og lade sandheden frigøre sig, behandlet i en række strålende fremstillinger. Han giver en analyse af deres teorier, punkt for punkt, påviser misforståelser, de har gjort sig skyldige i, f.eks. med hensyn til historisk materialisme, sex og det ubevidste, og han viser, hvorledes de to revolutionære ideer er blevet degraderet til klicheagtige ideologier.
Bogen udkom første gang på dansk i 1983 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.
