Mit livs lærer

– Fordi det kan forhindre dig i at tage dig den tid, der skal til for at udforske tingene ordentligt og finde dig selv.

Min bedste ven i klassen drejede, som skoleårene gik, ind i en ekstrem aggression mod skolen, vi gik på, og faktisk også det gymnasium, vi senere skiftede over til, hvorefter han som nittenårig kørte med motorcykel til Afrika og blev dernede.

Det er ikke altid, at man bliver belønnet med den anerkendelse, man kunne have fået eller har fortjent.

Men jeg har hele livet haft denne fordring hængende over hovedet. Én bog om dagen. Det har naturligvis ikke været muligt at opfylde, men i lange perioder, navnlig i ferier, har jeg haft denne indre trang og tvang til at læse en bog om dagen. Og stadig har jeg den forventning, at der engang vil komme perioder i mit liv, hvor der bliver tid.

Og så duftede han af pibe og cerutter. Han røg da også gerne en pibe i timerne. Dengang var der ikke noget, der hed rygeregler. Når jeg var på lærerværelset, hørmede der af røg.

Det bløde, danske folkeskolesystem med sin inkluderende og evigt rummelige stil havde bestemt ikke forberedt mig på sådan en situation