«Klokke Roland er mit Navn,
naar jeg klemter, er det Brand,naar jeg kimer, er det Sejr i Flanderland!»
Således stod der skrevet på det store klokketårn i Gent — symbolet på belgisk modstand i krisetider. Johannes Jørgensen var i 1915 kendt for to ting: symbolisme og katolicisme. Gennem et professorat i Leuven i årene før 1. verdenskrig fik han en nær forbindelse til det katolske Belgien, som under krigen blev udsat for et voldsomt overgreb fra Tysklands side. Med ‘Klokke Roland’ trådte Johannes Jørgensen ind på den politiske scene. Han forsvarede Belgiens og de allieredes position og markerede sig som en politisk og kontroversiel debattør, som den danske offentlighed viste sig at være lydhør over for. Bogen udkom i 21 oplag alene i 1915.
Johannes Jørgensen (1866–1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.
