Find en partner for livet og bliv en partner for livet

Eksempelvis har de fleste som børn oplevet situationer, hvor deres forældre ikke var i stand til at indleve sig i deres behov. På grund af hjælpeløshed kan den manglende opfyldelse af behovet i situationen have føltes som livstruende.

Andre kan ikke gå ind i ens egen smerte, det må man selv gøre. Når man er voksen, er man selv ansvarlig. Det er kun en selv, der kan lukke af og lukke op.

Hvis man selv tager ansvaret, åbner man for en dialog. Hvis man giver andre skylden, lukker man, fordi man bliver afhængig af, hvad andre gør.

Da du var helt lille, oplevede du at blive ladt i stikken af dine forældre, når du havde brug for omsorg. Da dette på et tidspunkt blev for smertefuldt for dig, overtog du dine forældres måde at handle og reagere på i forhold til dig. Således at du ikke længere blev udsat for at opleve at blive ladt i stikken

Den konsekvens, det har haft for kvinden som voksen, er, at hun er blevet afventende. Hun har ikke været i stand til at mærke og udtrykke, hvad hun havde brug for i nuet.

Nogle gange vil partneren være til rådighed. Andre gange må man måske stille sig tilfreds med at aftale et senere tidspunkt at tale sammen på. Partneren kan i situationen have behov, der er forskellige fra ens egne.
Det kan være, den ene har brug for omsorg, og den anden er optaget af at læse en bog. En sådan situation kan ofte være oplæg til ballade og magtkamp om, hvis behov der er vigtigst. I stedet for at starte en kamp må den, der har brug for omsorg, også respektere partnerens behov for at læse. Alene respekten kan måske få partneren til at lægge bogen. Det er mange gange respektløsheden, der er årsag til ballade.

Problemet ved en sådan tankegang er, at hvis den, der får omsorgen, har brug for noget andet end det, der bliver givet, skabes der stress og frustration i stedet for ro.

Grunden til, at vi er blevet bange for adskillelsen og for at mærke vores behov, når de er forskellige fra vores forældres, er, at adskillelsen og de anderledes behov ofte er blevet identisk med afvisning og trussel om at blive forladt.

„Jeg er ikke i stand til at mærke, hvad jeg har brug for, derfor bliver jeg frustreret og negativ“

Hvis du ønsker at forandre dig, skal du, hver gang du begynder at kritisere andre i stedet for at gå efter at få opfyldt dit aktuelle behov, erkende, at det er dig selv, der afviser dig.