Dannelsesteori og didaktik

Den materiale dannelse er en tænkning, der ensidigt lægger vægt på den dannelseseffekt, et bestemt indhold

Klafkis kritik af disse retninger går således på ensidigheden, på den manglende dialektik, ikke på manglende dannelse. Derfor integreres de i den udviklede kategoriale dannelsesteori og bliver medtænkt i fænomenet ‘eksemplarisk undervisning og læring’, som behandles i denne bogs fjerde studie.

Tilsvarende er også den formale dannelse ensidig, idet den fokuserer på træning af personlige evner og psykologiske funktioner uden forbindelse til et indhold. På den måde har man eksempelvis ment at kunne træne tænkeevnen gennem arbejdet med matematik

har på personen. Ved eksempelvis at arbejde med det historiske emne ‘Perikles’ tidsalder’ antager man, at stoffet i sig selv har en dannende virkning i retning af værdsættelse af demokratiet

“Sammenhængen mellem undervisning og læring forstås som en interaktionsproces, i hvilken elever med støtte fra undervisere i til­tagende grad skal tilegne sig selvstændige erkendelser og erkendeformer, vurderings-, bedømmelses- og handlemuligheder med henblik på reflekterende og aktivt at analysere og tage stilling til deres historisk-samfundsmæssige virkelighed […] En således forstået læring må i sin kerne være en i nuet eller for eftertiden opdagende og meningsfuld, forståelsesfremmende læring på grundlag af eksemplariske temaer.”

“Hvis undervisning skal være en hjælp til en således forstået lære­proces, må undervisningen selv diskursivt retfærdiggøres over for eleverne og i tiltagende grad planlægges sammen med eleverne – netop i selvbestemmelses- og solidaritetsprincippets betydning.” Der er med andre ord tale om ‘undervisning om undervisning’.

Når undervisning forstås som en interaktionsproces betyder det, “at undervisning også altid er en social proces: I den optages – formidlet af læreres og elevers medbragte biografier, der altid er individuelle biografier under specifikke sociale forhold – forskellige sociale iagttagelser, fordomme, handlemåder og holdninger, som for­stærkes, undertrykkes eller ændres, fører til konflikter og obstruk­tioner, kontakter og kompromiser, overtagelse eller forsvarsreaktioner. Så snart man er blevet sig denne kendsgerning bevidst […] må den funk­tionelle sociale læring, som jo under alle omstændigheder udspiller sig, inddrages bevidst og målrettet, i betydningen en demokratisk socialopdr