Fugls føde

nu har jeg smagt virkelighed, nu vil jeg aldrig smage andet; jeg er intet, og jeg kan intet, men om der er virkelighed til, så lad den komme til mig, og jeg skal tage imod den og aldrig gøre den større eller mindre, men lade den blive, hvad den er: sorg og frygt, bitterhed og anger; jeg skal gøre den til min varige gæst og min hemmelighed, og den skal blive hos mig. Det er mit hus, mit sted.

Dit digt er skrevet af en øgle, en dæmon, for hvem selv denne sidste ærlighed er ligegyldig. Virkeligheden er ikke ligegyldig, Tom, enhver må finde et udgangspunkt i fortvivlelse og så søge sig frem så godt, han kan.

Han troede ikke på sig selv, og det var nødvendigt for at kunne skrive romanen, derfor ville han i grunden gerne tro på sig selv, men det kunne han ikke, uden at han havde skrevet romanen.

Drømme var så virkelige, mens man drømte dem, de modsagde sjældent sig selv, og selv om det tit var idiotiske ting, man kunne drømme, havde de en kraft i sig, som vågenheden sjældent havde.

Mine øjne er blinde,
mine hænder er visne,
mit sind er hjemsøgt af tilintetgørelse.

Hvad skal man med alle de overflødige levnedsmidler. Man gider jo ikke hitte ud af, hvor meget man skal bruge, vel? Lad dog andre tænke for én, ikke sandt. Så kan man selv tænke på noget andet.

Tænker du på at lade dig skille?
– Tjah, Tom havde valget mellem at sige, at det gjorde han faktisk, hvis han blot havde råd til det, eller at det aldrig kunne falde ham ind, for der var ikke nogen særlig divergens mellem hans kone og ham, det var slet ikke dem, det var sådan livet i almindelighed, der ikke var så meget ved.
– Du ved ikke rigtigt, sagde Hiffs.
– Åh, du, jeg tænker ikke så meget over det, til syvende og sidst har det ingen betydning; det er virkelig rigtigt, jeg tænker ikke over det.
– Det er ikke, fordi du ikke tør tænke over det; du har da ellers sikkert været en mand, der har drømt om lykken, det gør vi jo alle.
Tom så forbavset på Hiffs.
– Jah, joh, men ærlig talt, jeg skænker ikke lykken en tanke.
– Men du er ikke ligeglad? sagde Hiffs.