Dobbeltgængeren

På skærebrættet skar han mavesækken op og tømte indholdet ud i en mindre skål.

farten, og hende, der var alene her i lejligheden. Men hun havde jo godt vidst, at det ikke ville blive let. At der ville være alt for mange aftener som denne, hvor hans eller hendes eget arbejde ville skille dem ad. Hun overvejede, om hun skulle ringe til ham igen, men de havde allerede snakket sammen to gange i morges, og telefonregningen slugte allerede en alt for stor bid af hendes indkomst.
Nå, hvad pokker ...

Et

Pesez le matin que vous n’irez peut-être pas jusqu’au soir.

Et au soir que vous n’irez peut-être pas jusqu’au matin.

Tænk hver morgen på, at du måske ikke overlever dagen, og hver aften, at du måske ikke overlever natten.

Hun bemærkede, at han var mødt velforberedt op iført det rette fodtøj – Gore-Tex vandrestøvler, der så ud, som om de var spritnye og nu skulle prøvegås i det smattede terræn.

Et perfekt øjeblik, tænkte Maura. Men de varer ikke evigt; de kommer og går; og vi kan ikke bringe dem tilbage, vi kan kun skabe nye.

Prolog