Isblå spor

det skulle være så farligt?«
Den unge kvinde så på Thóra og så ud til at være i syv sind. Måske

»Det er i hvert fald ikke en isbjørn.«

»Hvordan kan du vide det?«

sidst have fundet ud af, at hun befandt sig ganske nær ved skurvognen? Så hun måske ledte efter den for at søge ly?« Så snart ordene var sluppet ud

politiet eller andre i et officielt ærinde havde brug for transport. »I vores biler burde nøglen sidde i,« sagde han så. »Hvem har lyst til at være chauffør?«

På deres vej gennem landsbyen sad Thóra og stirrede ud ad ruden i håb om at få øje på nogle mennesker. Hun var grebet af uro, og den tanke slog hende, at de lokale og Bergtekniks to medarbejdere måske alle var døde af madforgiftning eller under en epidemi. Pludselig dukkede to små piger op mellem husene. De standsede brat, da de opdagede bilerne, og stirrede på dem med sorte øjne. Thóra mente, at de måtte være lidt yngre end hendes datter Sóley, de var nok en fem-seks år. Men det var svært at gætte sig til deres nøjagtige alder, for de var pakket godt ind i tykke jakker og overtræksbukser, som var stukket ned i vinterstøvler. Den smule af pigernes blåsorte hår, som ikke var dækket af hætterne, flagrede i vinden. Thóra vinkede til dem og satte sit venligste smil op, men pigerne blev stående bomstille og fulgte hende med øjnene uden at fortrække en mine. Den største af dem tog fat i sin venindes vanteklædte hånd. Hvis der havde været en epidemi, måtte nogen i hvert fald være gået fri. En tredje pige sad på en trappeafsats foran et hus for enden af landsbyen, og nede på havnen stod to voksne. Thóra vendte sig om i sædet for at kigge nærmere på pigerne, men de var forsvundet. »Skulle vi ikke prøve at få kontakt med nogle af de lokale?« spurgte hun. »Jeg kunne se, at der stod nogen nede på havnen.«

»Nej, lad os fortsætte,« svarede Matthew. »Vi kan smutte herned i morgen, h