da
Kitaplar
Lone Abrahamsen

NÅR KALDET ER AT HJÆLPE

Fra et liv i overhalingsbanen som parfumedame med dyre vine og spændende rejser til en tilværelse med eftertænksomhed, spiritualitet, genfødsel og et ufravigeligt kald om at hjælpe andre. En rutsjebanetur, som kun få oplever. Lone Abrahamsen har taget turen, og den har bestemt ikke været kedelig.

Turen beskriver hun i bogen Når kaldet er at hjælpe, hvor hun hudløst ærligt fortæller om barndomstraumer, et forlist ægteskab, som kostede hende både selvtilliden, hendes hjem og alle hendes penge, kampen for at finde sin egen identitet og tvivlen på sig selv, som førte hende ind i den spirituelle verden. Her blev hun på en rejse genfødt ved at gå gennem fødselsskakterne i Frankrig, vandre i stilhed i dagevis, meditere og genopleve tidligere liv. Fordi hun endelig gav sig selv lov og overgav sig til sine spirituelle evner.

Uddrag af bogen

Da det blev min tur til at gå igennem først den feminine skakt og derefter fødselsskakten, sagde jeg inde i mig selv: ”Jeg ønsker at blive genfødt. Jeg ønsker at blive genfødt.”

Min fornemmelse, mens jeg gik gennem skakterne, var ophøjethed. Det var en ny følelse, og den kom bag på mig. Jeg fornemmede også, at der var en fin og blød energi til stede i skakterne. Da jeg kom ud gennem den smalle feminine skakt, hvor jeg skulle passe på ikke at side fast med min rygsæk, skinnede solen mig i øjnene. Der var en smal sti hen til fødselsskakten. Fødselsskakten lignede fuldstændig kvindens skede i sin form. Skakten var meget smal, så jeg måtte kravle for at komme igennem. I mit hoved var tankerne: ”Jeg ønsker at blive genfødt.”

Om forfatteren

Lone Abrahamsen er oprindelig uddannet inden for parfumebranchen og har senere i sit voksne liv læst til psykoterapeut, massør og zoneterapeut. I 1996 begyndte hun at studere den esoteriske filosofi for at få en større forståelse for, hvordan alting hænger sammen. I dag er hun en ivrig foredragsholder, rejsearrangør og terapeut.
196 yazdırılmış sayfalar
Telif hakkı sahibi
Forlaget Mellemgaard
Orijinal yayın
2018
Yayınlanma yılı
2018
Bunu zaten okudunuz mu? Bunun hakkında ne düşünüyorsunuz?
👍👎

Kitap raflarında

fb2epub
Dosyalarınızı sürükleyin ve bırakın (bir kerede en fazla 5 tane)