Bonjour Tristesse

fandt igen og igen lejlighed til at pirre min fars begær efter Elsa.

jeg var vant til den slags kvinder: I det miljø og i den alder var de ofte modbydelige på grund af lediggang og livslængsel.

Han kastede et sidste blik på Elsa. Elsa som lå henslængt i sin ungdoms skønhed, helt gylden og rødhåret, med et let smil på læberne, som den unge nymfe der endelig er blevet indfanget … Han vendte om på hælen og gik væk med raske skridt.
„Sådan en luder,“ mumlede han, „sådan en luder.“

Jeg ved godt man kan finde komplicerede motiver til denne forandring, at man kan udstyre mig med prægtige komplekser: en incestuøs kærlighed til min far eller en usund lidenskab for Anne. Men jeg kender de virkelige grunde: Det var varmen, Bergson, Cyril eller i det mindste Cyrils fravær.