Spørgeteknik, Anders Stahlschmidt, Peter Knoop Christensen
da
Kitaplar
Anders Stahlschmidt,Peter Knoop Christensen

Spørgeteknik

Oku
Judy Nørbjerg
Judy Nørbjergalıntı yaptı9 ay önce
Og husk under alle omstændigheder, at det er langt værre, hvis andre kun tænker de kritiske spørgsmål – uden at stille dem. Så vis, at du ikke alene er åben over for spørgsmål, du elsker at få spørgsmål! Det er det bedste, du ved! Gentag det kritiske spørgsmål, omfavn det. Smil! Vær taknemmelig! Svar!
Randi
Randialıntı yaptı4 gün önce
ed en variation eller indføling: “Jeg forstår godt, du er træt. Jeg vil alligevel gerne have, at du svarer på m
Randi
Randialıntı yaptı4 gün önce
n kapitelinddeling i samtalen. “Jeg afbryder dig lige, for jeg skal lige forstå det her. Du mener al
Randi
Randialıntı yaptı4 gün önce
g følelser med vendinger som: “Så du mener altså (samtalepartnerens hovedsynspunkt) … og det mener du, fordi (begrundelse) … og konsekvensen er
Randi
Randialıntı yaptı4 gün önce
forstår dig …” “Er det rigtigt for‍
Randi
Randialıntı yaptı4 gün önce
Sådan som jeg
Randi
Randialıntı yaptı4 gün önce
Jeg blev sgu så vred, at jeg sagde op.”

“Du sagde simplethen op.”

Figur 9 Lyttestigen
Randi
Randialıntı yaptı4 gün önce
du lytter og er opmærksom: Læn dig åbent og imødekommende frem, bring dig i øjenhøjde med din partner,
Randi
Randialıntı yaptı4 gün önce
Det lyder interessant”, “jah”, “hm”, “fortæl mig lige lidt mere om det”.
Randi
Randialıntı yaptı17 gün önce
for givet og selvfølgeligt. “Forstod jeg dig ret? Sagde du, at …? Var det, du mente, at …
Per Spangsberg Madsen
Per Spangsberg Madsenalıntı yaptı2 ay önce
De upersonlige stedord (man, den, det) er en speciel afart af upræcise navneord. De upersonlige stedord er ofte med til at sløre og lægge afstand, fordi det er uklart, hvem der er afsender af budskabet. Ved at stille spørgsmålene ‘hvem?’ og ‘hvordan?’ og dermed fylde den manglende information på, hjælper vi os selv og vores samtalepartner med at præcisere kommunikationen.
Per Spangsberg Madsen
Per Spangsberg Madsenalıntı yaptı2 ay önce
Nominaliseringer opstår, når vi på vejen fra dybdestruktur til overfladestruktur forvandler verber, der beskriver en proces, til (statiske) navneord eller tillægsord. Således går man fra ‘at dumme sig’ til at være ‘dum’.
Per Spangsberg Madsen
Per Spangsberg Madsenalıntı yaptı2 ay önce
Hvad er der galt? Hvad er dit problem?
Hvorfor er det et problem for dig?
I hvor lang tid har du haft problemet?
Hvordan begrænser problemet dig?
Hvad forhindrer problemet dig i at gøre?
Hvis skyld er det, at du har problemet?
Hvornår har du oplevet problemet som allerværst?
Noter, hvordan du oplevede at besvare spørgsmålene. Brug derefter det samme problem som i den første del af øvelsen. Overvej nedenstående syv spørgsmål, og skriv svaret på hvert af spørgsmålene.

Hvad er det, du ønsker?
Hvornår ønsker du det og i hvilken sammenhæng?
Hvordan ved du, at du har opnået det, du ønsker?
Hvad vil blive bedre og nemmere, når du opnår det, du ønsker?
Hvilke ressourcer har du, som vil hjælpe dig til at nå målet? (Husk, at ressourcer også kan være andre mennesker).
Hvordan kan du bedst udnytte dine ressourcer?
Hvad skal du gøre lige nu for at få det, du ønsker?
Per Spangsberg Madsen
Per Spangsberg Madsenalıntı yaptı2 ay önce
Mirakelspørgsmål
Undtagelsesspørgsmål
Skalaspørgsmål
Bemestringsspørgsmål
Fremskridtspørgsmål
Bettina Bøgh
Bettina Bøghalıntı yaptı2 yıl önce
Man kan naturligvis spørge til en baggrundshistorie på mange forskellige måder, men her er en huskeliste over, hvordan man kan strukturere sådan en samtale. Listen er formuleret som de spørgsmål, du skal have afklaret, og altså ikke nødvendigvis som direkte spørgsmål til din samtalepartner:
Christian Hansen
Christian Hansenalıntı yaptı2 yıl önce
Det gode spørgsmål opfylder følgende kriterier:
Det er interessant at svare på
Det opleves relevant at svare på
Det bliver forstået
Det er timet
Det har en effekt
Anette Luther Christensen
Anette Luther Christensenalıntı yaptı2 yıl önce
Opfølgende spørgsmål kan både være udvidende, hvis der er hvide pletter på det mentale landkort, du prøver at kopiere, og afgrænsende, hvis du vil have konkretiseret en abstrakt beskrivelse:
Udvidende: “Hvad er det spændende i dit nye job?”
Opfølgende afgrænsende: “Hvor mange ansatte er I?”
Udvidende: “Hvordan er din hverdag?”
Uddybende afgrænsende: “Hvad er dine to vigtigste arbejdsopgaver?”
Anette Luther Christensen
Anette Luther Christensenalıntı yaptı2 yıl önce
kort over verden i dybden. Man holder sig selv ude af fokus og koncentrerer sig om at lytte aktivt. Det er den allervigtigste forudsætning for at stille uddybende og opfølgende spørgsmål; at man lytter. Men ikke nok med det, man skal også forstå, hvad der bliver sagt. Man skal kunne se det for sig eller føle det. Og hver gang, der er noget, man ikke kan se for sig eller forstår, stiller man et nyt opfølgende spørgsmål. Der findes en række standardspørgsmål, som er gode opfordringer og opfølgende spørgsmål i de fleste samtaler:
“Kan du give eksempler på det?”
“Fortæl mig lige lidt mere om det”
“Hvad kan det være?”
“Hvordan det?”
“Hvor var det?”
“Hvem var det?”
Anette Luther Christensen
Anette Luther Christensenalıntı yaptı2 yıl önce
af de gode vaner i den amerikanske bestseller 7 gode vaner af Stephen R. Covey er ‘at forstå andre, før man selv forventer at blive forstået’. Spørgsmål er et godt sted at begynde, når man ønsker at forstå andre mennesker. Med spørgsmål kan man gå kommunikationen efter i sømmene og efterspørge det, man i første omgang havde taget for givet og selvfølgeligt. “Forstod jeg dig ret? Sagde du, at …? Var det, du mente, at …”. Man stiller uddybende og opfølgende spørgsmål, når man ønsker at forstå samtalepartnerens
Anette Luther Christensen
Anette Luther Christensenalıntı yaptı2 yıl önce
Spørgeordene har altså tilbøjelighed til at være enten abstrakte eller kon
fb2epub
Dosyalarınızı sürükleyin ve bırakın (bir kerede en fazla 5 tane)