Religion og erotik

Den lutrende kærlighed til jorden kender det onde og forfærdelige i verden og siger alligevel Ja til denne. Sådan var Dostojevskijs kærlighed til livet. At elske Gud trods manglerne og rædslerne i det, han har skabt – det er den store opgave, som religionen stiller menneskene. Hvis verden var fuldkommen, var verdenskærligheden ingen præstation. Det koster ikke mennesket noget at elske det fuldendte. Men at elske det mangelfulde og endog mislykkede er et krav, over for hvilket det kun er få, som ikke svigter.

På den anden side bærer religionen moralens bygning. Uden religion er ingen varig moral mulig. Hvis menneskene ikke anerkender nogen absolut magt over og bag ved de synlige ting, vil ingen menneskelig magt tvinge dem til at respektere de moralbud, der garanterer det menneskelige liv i fællesskab

Enhver ægte moral er uløseligt forbundet med fællesskabstanken. Den virker altid i retning af selvovervindelsens og næstekærlighedens bud.

Det erotiske menneske har friheden som brændende bekendelse til Altet, det asketiske har den som iskold negativisme.

Nydelse, hedonisme, begærlig sugen til sig af lystfølelse stiller mennesket under dyrenes verden, der kun kender den naturlige drift, ikke den vilkårlige leg med legemets lyst. Dette berøver seksualiteten dens dybde og gør den kedelig. Til sidst drikker man sig ikke en rus til, men lede.

selvfuldendelsens salighed gennem selv-opgivelse.

I virkeligheden længes kønsdriften efter at blive løst fra forplantningens tjeneste.

Den seksuelle lystfølelse vokser omvendt proportionalt med frugtbarheden.

Endvidere ville den erotiske selv-opgivelsestrang ikke have ladet den forbenede individualisme, der lukker mennesket inde i den timelige persons trange hylster, vokse frem, eller ville dog have holdt den inden for visse grænser, så at totalitetsfølelsens krise med dennes splittende virkning var blevet mindre alvorlig.

Erotikkens forfladigelse, dens tab af dybde, værdighed og alvor, har i den nyeste tid kun kunnet skride så hastigt frem, fordi den religiøse Eros-bandlysning havde beredt jorden for denne udvikling.