Snesøstre (2) Krystalrosen

“Godt klaret, alle sammen!” sagde Hanna.
Magda nikkede. Hun var meget glad for, at de alle var nået sikkert op.
Oskar aede de tre piger med snuden som for at sige tak, og de gav alle deres modige isbjørneven et kæmpe kram

Oskar åbnede øjnene, da han hørte ordet gåtur og rejste sig op. Han var en buttet, lille isbjørneunge med den blødeste pels og øjne, der lignede mørk chokolade. Han sprang hen til døren og så håbefuldt på pigerne

“Hun er for svag til at tale mere,” sagde Magda lavmælt. “Og nu ved vi ikke, hvor i Nordovia vi kan finde den lilla kugle.”
“Og måske ved Skyggeheksen mere end os,” sagde Hanna og tænkte på, hvad deres mor havde sagt.
Hanna så sin søstre i øjnene. “Uanset hvor det er, vi skal hen, og uanset hvad det er, vi skal gøre, så finder vi den kugle før Skyggeheksen. Vores magiske evner vil hjælpe os.”
“Og vi har hinanden,” sagde Magda blidt. “Det er det allervigtigste.”
“Ja, det er det,” sagde Ida og tænkte tilbage på det eventyr, de lige havde været ude på.
De tog hinanden i hænderne og betragtede snefnuggene, der hvirvlede og dansede i den smukke pink og blå glaskugle. De ville befri deres forældre og redde Nordovia.
Det var de nødt til!