modtryk

Modtryk
406Kitaplar122Takipçiler
    Modtrykkitap kitaplığına bir kitap ekledimodtryk7 saat önce
    Kristina Ohlsson er født i 1979 og har været fuldtidsforfatter siden 2012. Før det beskæftigede hun sig med det emne, der har ligget hendes hjerte nært siden teenageårene: sikkerhedspolitik. Det har ført til ansættelse som både civilansat ved Rikspolisstyrelsen i Stockholm og senere som counter-terrorism officer i OSCE, The Organization for Security and Co-operation in Europe.

    Udover kriminalromaner for voksne skriver Kristina Ohlsson også børne-bøger og fagbøger. Hendes bøger udkommer i en lang række lande.
  • mevcut değil
  • Modtrykkitap kitaplığına bir kitap ekledimodtryk7 gün önce
    To drenge vokser op sammen. Den ene i en velbjerget familie, den anden under miserable forhold. Trods deres forskellighed er deres venskab stærkt, og de sværger altid at hjælpe hinanden.

    En mand bliver knivdræbt til en fest. Vidnerne til drabet er for fulde til at have set ret meget, men politiet arresterer snart en mistænkt, der flygtede umiddelbart efter drabet. Det virker oplagt, at han er den skyldige — men snart begynder bevismaterialet at forsvinde.

    MØRKEBROR er første bog i Floddelta-serien, der kredser om de tre politifolk Jari Paloviita, Linda Toivonen og Henrik Oksman. Det er en kuldslået krimi om barndommens afslutning. Om ubrydelige løfter. Og først og fremmest en historie om kærlighed og evigt venskab.
  • mevcut değil
  • Modtrykkitap kitaplığına bir kitap ekledimodtryk7 gün önce
    De var begge 4 år, da de forsvandt den samme dag. Nu sørger man over dem på samme kirkegård. Ved hver deres grav. Men de to små pigers kister er begge tomme.

    For at forstå, hvordan de to pigers historier hænger sammen, må kriminalkommissær Ewert Grens og undercoveragenten Piet Hoffmann besøge den mørkeste af alle mørke verdener og udkæmpe deres hidtil sværeste, farligste og mest modbydelige kamp.
  • mevcut değil
  • Modtrykkitap kitaplığına bir kitap ekledimodtryk7 gün önce
    LAD DEN RETTE KOMME IND er skrækroman og svensk socialrealisme i ét.

    Da det utænkelige kommer til Blackeberg, bemærker ingen noget i begyndelsen. Det er sidst på efteråret 1981, og livet i forstaden er som altid. Men da liget af en teenagedreng, drænet for blod, findes i området, begynder rygter om et rituelt mord at sprede sig, ikke mindst på avisernes spisesedler. Ingen har nogen anelse om, hvad der foregår.
    Den 12-årige Oskar er fascineret af mordet, men det er ikke det vigtigste, der sker i hans liv. En ny pige er flyttet ind ved siden af. De bliver venner. De bliver noget mere. Men der er noget galt med hende. Noget er ikke, som det skal være. Og hun kommer kun ud om natten.

    LAD DEN RETTE KOMME IND er en moderne klassiker. Det er en stor, overraskende og virkelig skræmmende roman. En rørende skildring af en opvækst med mobning i et socialt belastet område, og det er en fortælling om at bevæge sig fra barndommen ind i voksenlivet.

    Vampyrer trænger ikke ind i private hjem uden udtrykkeligt at blive inviteret, så pas på med hvem du beder indenfor!
  • Modtrykkitap kitaplığına bir kitap ekledimodtryk7 gün önce
    Politiefterforsker Sofia Kovic har fundet en sammenhæng mellem flere drab og dødsfald i Oslo fra det sidste års tid. Hun forsøger at få fat i sin chef, Alexander Blix. Men før han når at ringe tilbage, er Kovic blevet skudt og dræbt i sit eget hjem, som hun deler med Blix’ datter, Iselin, der med nød og næppe undgår at blive drabsmandens næste offer.

    Fire dage senere sidder Blix og nyhedsbloggeren Emma Ramm i hver deres afhøringslokale. Blix har dræbt en mistænkt, og Ramm så det ske. Iselin svæver mellem liv og død. Og ikke engang Blix er sikker på, han har skudt den rigtige mand.

    SLAGSIDE er tredje bog i serien om Emma Ramm og Alexander Blix — og historien om, hvordan en morder bliver til.
  • Modtrykkitap kitaplığına bir kitap ekledimodtryk7 gün önce
    Efter næsten halvtreds år i eksil kommer den tidligere SS-officer Harald Lauritzen hjem til Stockholm fra sit tilflugtssted i Argentina. Hans tilbagekomst vender op og ned på tilværelsen for familien Lauritzen. Onkel Harald er nemlig stadig nazist. Men han har et tilbud, der ikke er til at afslå.

    Eric Letangs advokatfirma bliver konfronteret med et nyt udbrud af massehysteri. Denne gang er det pædofiliskrækken, der udløser endnu en heksejagt.

    1990’erne er præget af økonomiske kriser og af Social­demokratiets begyndende nedtur. Samtidig vokser fremmedhadet og højreekstremismen — en politisk forandring, som alt for mange undervurderer. Da det 20. århundrede rinder ud, begynder en helt ny epoke, som viser, at vi intet har lært af historien.

    ENDEN PÅ HISTORIEN er tiende og afsluttende bind i romanserien Det Store Århundrede — Jan Guillous serie om 1900-tallet, der skildrer familien Lauritzen i flere generationer.
  • mevcut değil
  • Modtrykkitap kitaplığına bir kitap ekledimodtryk7 gün önce
    Roy er mekaniker og lever et simpelt liv i en lille norsk fjeldbygd. Men freden bliver forstyrret, da hans lillebror, Carl, vender hjem med en ny kone og vidtløftige planer. Carl er forretningsmand og vil bygge et stort hotel for at bringe nyt liv til bygden, men snart kommer hemmeligheder fra brødrenes barndom på tværs. Roy har altid beskyttet Carl, men måske er lillebroren denne gang gået for vidt til, at Roy kan være sin brors vogter?

    KONGERIGET er en mørk og mægtig thriller — om ambitioner, loyalitet og kærlighed. Og det er ikke mindst en roman om hemmeligheder, der kan få båndet mellem brødre til at briste.
  • mevcut değil
  • Modtrykkitap kitaplığına bir kitap ekledimodtryk7 gün önce
    William Wisting må genåbne en gammel forsvindingssag, da liget af en kvinde dukker op i en udgravning. Hvis der er tale om mord, er der kun få dage, til forældelsesfristen indtræder, og hendes morder kan gå fri for altid.

    Samtidig forsvinder en anden ung kvinde, og først efter nogle dage går det op for politiet, at der kan være tale om en kriminel handling. Wisting og hans hold kæmper mod tiden for måske denne gang at redde et liv — og for at kunne stille en morder til ansvar efter 25 år.

    Bogen kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien.
  • mevcut değil
  • Modtrykkitap kitaplığına bir kitap ekledimodtryk7 gün önce
    Det er en varm julidag. Den populære håndboldspiller Kajsa Berg er på vej til fitnesscenteret, da hun forsvinder sporløst. Umiddelbart efter bryder en skovbrand ud. Brandfolkene finder det forkullede lig af en mand lænket til et træ.

    Kajsa er og bliver forsvundet, og hele hendes omgangskreds ser ud til at have noget at skjule. For William Wisting bliver sagen optakten til hans livs mørkeste stunder.

    Bogen kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien.
  • mevcut değil
  • Modtrykkitap kitaplığına bir kitap ekledimodtryk7 gün önce
    Det er sommer, og varmen står og dirrer i luften over Stavern. Drabsefterforsker William Wisting er egentlig på vej på ferie, da hans chef sender ham ud til et ligfund.

    Preben Pramm har ligget død en uge. Han er nøgen, bundet og har været udsat for tortur. Huset er endevendt, men drabsmændene har tilsyneladende ikke fundet det, de ledte efter.

    Pramm havde ingen familie eller venner og ingen kontakt med mennesker omkring sig. Det er uforklarligt, hvorfor han skulle dø en så brutal død.

    NØGLEVIDNET er inspireret af en af Norges mest opsigtsvækkende drabssager. Bogen kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien.
  • mevcut değil
  • Modtrykkitap kitaplığına bir kitap ekledimodtryk8 gün önce
    Den tidligere akademiker og buschauffør Albin Runge skriver i sine optegnelser fra 2012–13, at han har fuld forståelse for, at han bliver truet på livet, men de bizarre trusler fører efterhånden til, at politiet i Kymlinge bliver koblet på sagen.

    Efteråret 2018 tilbringer kommissærerne Gunnar Barbarotti og Eva Backman af forskellige årsager på det nordlige Gotland, og sagen med den sørgmodige Runge bliver atter aktuel. Noget gik tilsyneladende galt i efterforskningen i 2013. Rigtig galt. Eller?

    Fortællingen om den ejendommelige buschauffør fra Alster er den sjette bog om politimanden Gunnar Barbarotti, der også er en smule ejendommelig.
  • Modtrykkitap kitaplığına bir kitap ekledimodtryk8 gün önce
    Den kan smage med huden. Den kan give 1.600 kys på én gang. Den har ni hjerner og tre hjerter. Den kan ændre farve og form. Den ottearm­ede blækspruttes fysik er som en superhelts, men fremfor alt kan det bemærkelsesværdige bløddyr lege, lære, huske, stikke af, genkende mennesker og skabe kontakt til os.

    I sin prisvindende bog fortæller den populære ­naturforsker Sy Montgomery om sine møder med disse vilde, kødædende, tilbagetrukne bløddyr.

    En blækspruttes sjæl er en underholdende, rørende og dybsindig kærligheds­historie om det sagnomspundne havdyr.
  • Modtrykkitap kitaplığına bir kitap ekledimodtryk8 gün önce
    Nia har aldrig vidst, at hun er adopteret, men det går op for hende, da hun finder et udkast til et brev i skraldespanden. Brevet er til Nias biologiske mor, der tilsyne­ladende sidder i fængsel for drabet på sit eget barn. Tilværelsen braser sammen om ørerne på Nia, og hun rejser til Australien for at finde sandheden om sig selv og sit ophav.

    KUN EN KLADDE er en gribende og gåde­fuld fortælling om adoption, identitet og om forholdet mellem mødre og døtre. Samt en mu­lig løsning på en virkelig kriminalgåde.
  • Modtrykkitap kitaplığına bir kitap ekledimodtryk8 gün önce
    Lucianat 1987 kom Laura Aulin slemt til skade i en brand i en hytteby i de skånske skove. Hendes veninde omkom i flammerne, og Laura har hele sit liv været mærket af tragedien.

    Tredive år efter ulykken arver Laura den nu forfaldne hytteby fra sin faster, og hun må tilbage til egnen, som hun ikke har besøgt siden den fatale brand. Det står hurtigt klart, at stemningen i området er fjendtlig. Alle vogter på alle.

    Laura begynder at forstå, at hendes faster var på sporet af noget før sin død. Noget der havde at gøre med luciabranden.

    VINTERILD er en fascinerende og stemningsfuld psykologisk krimi, og den er tredje bog i Skånekvartetten. Bøgerne i kvartetten kan læses uafhængigt af hinanden.
  • mevcut değil
  • Modtrykkitap kitaplığına bir kitap ekledimodtryk8 gün önce
    En sen aften i marts omkommer Pelle Martin Nordborg efter et fald fra et vindue i sin lejlighed på Nørrebro i København. Politiet afslutter sagen som selvmord, men godt et år efter er Pelles ven Simon stadig ikke overbevist om, at Pelle tog sit eget liv. Heller ikke selv om gerningsstedet var aflåst, og et mord i lejlighedens lukkede rum derfor synes umuligt. Simon bestyrkes imidlertid i sin mistanke, da han modtager en besked med en kryptisk signatur, der mere end antyder, at der er tale om en forbrydelse.

    Simons jagt på sandheden om Pelles død hvirvler ham ind i en farlig leg med ord og identiteter. Ved sin side har han den bryske københavnerrappenskralde Jonna, ejer af Café Traum, som han efterhånden knytter nære bånd til.

    “Digterens død” er krimi og samtidsbillede i ét og er første bog i Traum-trilogien, som er en moderne spændingsserie om masker og forvandlinger, længsler og drømme i det 21. århundrede.
  • Modtrykkitap kitaplığına bir kitap ekledimodtryk8 gün önce
    Hver morgen vågner Ingemar Modig gennemblødt af sved, lige før clockradioen går i gang. Hvis han ikke når at slå den fra, før alarmen lyder, vil nogen dø.
    Angst og tvangstanker har overtaget Ingemar Modigs liv, men så møder han Dalia, en 11-årig pige fra Syrien, der er en fremragende fodboldspiller, og som nægter at tage et nej for et nej. Sammen forsøger det umage par at bane en vej uden om kulturkløfter og grusomme minder.
    Hvad de ikke ved er, at nogen i deres lille by lægger planer og har brug for en skandale.

    Ingemar Modigs morgengry er en sørgmunter fortælling med hjerne og hjerte om venskab, ensomhed og mod.
  • mevcut değil
  • Modtrykkitap kitaplığına bir kitap ekledimodtryk8 gün önce
    En saga fra Amager om tre generationer, der lever under samme tag, med afstikkere til operaen i Paris og Cirkus Sowalskaja i Sankt Petersborg. Alt sammen fortalt af den generte maler, Esther.

    Da Esthers morfar køber huset på Palermovej i 1921, ønsker han sig et hjem fyldt med opera, bohemer og en kærlighed så berusende som beskrevet i Kong Salomons Højsang. Men hans udkårne, russiske Varinka, vil langt hellere spille på greyhounds ude på Tårnbybanen.
    Den utæmmelige lidenskab og drømmen om et kunstnerliv bliver ved med at spøge i slægten. Især Esther og hendes tvillingesøster, divaen Olga, slås med deres skyhøje forventninger til tilværelsen.

    Højsangen fra Palermovej er en frodig og vildtvoksende roman om jagten på århundredets kærlighed. Og om at miste stort og give det hele en chance til.
  • mevcut değil
  • Modtrykkitap kitaplığına bir kitap ekledimodtryk8 gün önce
    Den sidste aften i august 1990 camperer fem unge på kanten af et nedlagt stenbrud uden for den lille skånske by, de er vokset op i. De er netop blevet studenter, og det er deres sidste aften sammen. Forude venter voksenlivet og fremtiden. Men da solen står op, er kun fire af dem i live.

    I 27 år er ulykken et åbent sår i lokalsamfundet. Da den gamle politichef går på pension, overtager tilflytteren Anna Vesper stillingen. Hun genåbner trods advarsler den gamle sag fra efteråret 1990. Et efterår, ingen vil tale om, men som ingen heller kan glemme.

    EFTERÅRSSORG er en intens, psykologisk krimi, og anden bog i Skånekvartetten. Bøgerne i kvartetten kan læses uafhængigt af hinanden.
  • mevcut değil
  • Modtrykkitap kitaplığına bir kitap ekledimodtryk8 gün önce
    I en travl markedshal i Budapest stjæler to hjemløse drenge noget, de skulle have holdt sig langt væk fra. En dametaske med et indhold så værdifuldt, at de snart jages af hele byens underverden. Karol og Mareks historie filtres sammen med andre skæbner, ikke mindst med den norske medicinstuderende Marlens. Marlen, som også selv gemmer på en hemmelighed.

    SE DEN ANDEN VEJ er en intens psykologisk thriller om en by, hvor antisemitisme og fremmedhad eksisterer side om side med venskaber og familiekærlighed. Hvor traumer og vold kolliderer med håbet om en bedre fremtid. Hvor alt for mange ser den anden vej, og hvor man er nødt til at se sig over skulderen.
  • mevcut değil
  • Modtrykkitap kitaplığına bir kitap ekledimodtryk8 gün önce
    Den norske vestfold, 1983: Julen nærmer sig, og sneen falder tungt. William Wisting er nybagt tvillingefar og nyuddannet og ambitiøs politibetjent. Under et brutalt røveri havner han i centrum for de dramatiske begivenheder, men mere erfarne politimænd overtager efterforskningen.

    En vennetjeneste leder ham imidlertid på sporet af en anden ­forbrydelse. En ikke alene uopklaret, men sandsynligvis også uopdaget, drabssag. For gemt og glemt i en forfalden lade står en gammel bil med et kuglehul i. Og meget tyder på, at bilens fører ikke slap levende fra skuddet.

    Sagen kommer til at forme William Wisting som politimand og give ham en indsigt, han vil bære med sig resten af sin karriere: Slægt skal følge slægters gang.

    Bogen kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien.
  • mevcut değil
fb2epub
Dosyalarınızı sürükleyin ve bırakın (bir kerede en fazla 5 tane)