I Erling Jepsens nye roman er alt ikke, som det synes.
Under Gram ligger Gramhavet, det trak sig tilbage for mange tusind år siden, men det ligger stadigvæk under det hele og giver en helt særlig, ikke sjældent lidt foruroligende klangbund til alt, hvad der foregår i Gram.
I Gram bor Erling og hans familie. Erlings far er ikke på nogen måde en vinder. Det går sløjt med forretningen, det lille mejeriudsalg, der er for langt mellem kunderne, og i privatlivet står det ikke bedre til: Konen, der stammer fra Hamburg og engang som barn har hilst på Goebbels, tager en gang imellem en tur til den tyske café i Haderslev, og det kan både manden og naboerne jo have deres teorier om, hvorfor hun gør. Datteren har det skidt, hun er i familiepleje og ser kun sjældent sine forældre og søskende. Der er noget her, man ikke taler om.
