«Det eneste der kom ud, mens Hans Kirk sad indespærret, var et forud skrevet lille arbejde, Borgmesteren gaar af, (1941), hvor han har forsøgt sig med en ganske anden form end i de store bonderomaner, en satirisk skildring af bureaukratismens jungle, som den blomstrer på et rådhus, hvor borgmesteren skal til at gå af og avancementsmulighederne sætter gemytterne i oprør.
Det er erfaringerne fra magistratens fjerde afdeling, der har fourneret Kirk med de optrin og iagttagelser, der danner grundlaget for den lille bog. Hvad enten det nu er tilsigtet eller ikke, danner den en slående kontrast til bonderomanerne: bylivets stakåndede rytme og små, forvirrede sjæle, overfor landlivets naturbestemte åndedræt og helstøbte mennesker… I den lille satire er forfatteren ikke bange for at give fri udblæsning for sin ironi.»
- Peter P. Rhode
