Nogle finurlige noveller, hvor man til tider trækker på smilebåndet af karaktererne og deres valg eller mangel på samme.
Den almindelige (tror jeg nok) verden sat på spidsen og spiddet... øh det er vist det samme, men på en måde, så det er svært at blive stødt og med en fortælleevne, der gør at man (jeg) sidder tilbage med en underfundig eftertænksomhed
Ikke interessant
Hun retfærdiggøre igen, og en følelse af jalousi over dem som har mere end hende - De har så meget at hun godt lige kan tage lidt af det.
skam og selvretfærdiggørelse - hun synes ikke det er så slemt, for de er jo alligevel ikke blevet anmeldt.
Her er der en følelse af stolthed i den sproglige nuance, hun synes hun har været dygtig til at stjæle