Fyrtøjet

Og der stod alle hundene, den med øjne så store som tekopper, den med øjne som et par møllehjul og den med øjne så store som Rundetårn.

”Hjælp mig, så jeg ikke bliver hængt!” råbte soldaten. Og så fór hundene hen mod dommerne og statsrådet og tog en ved benene og en ved næsen og kastede dem højt op i vejret, så de faldt ned i bunker oven på hinanden.
”Jeg vil ikke!” råbte kongen, men den største hund tog både ham og dronningen, og kastede dem bagefter alle de andre.

Der kom en soldat marcherende hen ad landevejen: En, to! En to! Han havde været i krig, og nu skulle han hjem. Her mødte han en ækel, gammel heks med underlæben hængende ned på brystet.
”Godaften! Du er vist en rigtig soldat! Nu skal du få så lige så mange penge, som du har lyst til.”
”Tak skal du have, gamle heks!” sagde soldaten.
”Kan du se det store træ?” sagde heksen. ”Det er hult indeni. Kravl op i toppen, og glid ned i træet! Jeg binder et reb om livet på dig, så jeg kan hejse dig op igen, når du kalder!”
”Hvad skal jeg nede i træet?” spurgte soldaten.
”Hente penge!” sagde heksen. ”På bunden af træet ser du tre døre. Bag den første finder du en stor kiste. Oven på den sidder en hund med øjne så store som tekopper. Tag mit forklæde med, læg det på gulvet, og sæt hunden på det. Luk kisten op, og tag lige så mange mønter, som du vil. De er alle sammen af kobber. Men vil du hellere have sølv, så gå ind i det næste værelse. Der sidder en hund med øjne så store som møllehjul. Sæt den på forklædet, og tag af pengene! Vil du hellere have guld, så gå ind i det tredje kammer. Hunden her har øjne så store som Rundetårn. Sæt den på mit forklæde, og tag så meget guld, som du vil.”
”Men hvad skal jeg tage med op til dig, din gamle heks?” sagde soldaten.