da
Judith Butler

Ordenes vold

Kitap eklendiğinde bana bildir
Bu kitabı okumak için Bookmate’e EPUB ya da FB2 dosyası yükleyin. Bir kitabı nasıl yüklerim?
Judith Butler er en af de mest indflydelsesrige filosoffer i vores samtid. Med ‘Ord der sårer’ begynder Klim en udgivelse af nogle af hendes vigtigste værker. Her foretager Butler en dyb undersøgelse af, hvordan hadtale sårer, og ord handler — men også hvad konsekvenserne bliver, hvis vi forsøger at beskytte os mod det gennem censur. Ordenes kraft stammer nemlig fra deres evne til både at nedværdige og anerkende.

Vi forstår alle, at et brændende kors foran en sort families hjem er en handling af had. Men begår vi også en handling, når vi sårer et menneske ved at tiltale dem med et andet køn, end de identificerer sig som? Må der stå ’neger’ i Pippi Langstrømpe? Er porno et overgreb på kvinder? Hvis det at tale også er at handle, hvordan beskytter vi så hinanden — med love? Censur? Og hvor får ordene den vældige kraft til at såre fra?
Bu kitap şu anda mevcut değil
337 yazdırılmış sayfalar
Orijinal yayın
2020
Yayınlanma yılı
2020
Tercüman
Peter Borum
Bunu zaten okudunuz mu? Bunun hakkında ne düşünüyorsunuz?
👍👎

Alıntılar

  • Jesper Ibsen Larsenalıntı yaptı4 yıl önce
    som ‘perker’, ‘neger’ og ‘bøsse’ kan kun gøre ondt, fordi de er knyttet til historiske diskriminations- og eksklusionsprocesser, som giver ordenes deres følelsesmæssige kraft, når de anvendes.
  • mariateglkampalıntı yaptı4 yıl önce
    Austin skelner mellem “illokutionære” og “perlokutionære” talehandlinger: De første er talehandlinger, der ved at sige noget gør det, de siger, og gør det i denne sigens øjeblik; de sidste er talehandlinger, der som en konsekvens frembringer visse virkninger; af at noget siges, følger der en bestemt virkning. Den illokutionære talehandling er selv den handling, den bevirker; den perlokutionære leder blot til visse virkninger, der ikke er de samme som talehandlingen selv.
  • mariateglkampalıntı yaptı5 yıl önce
    enkeltsubjekter ikke kan drages til fuldt ansvar for deres ords sårende effekter, fordi ordene får deres virkning og autoritet ved at trække på tidligere brug. Derfor må diskussionen om et eventuelt ansvar også fokusere mere på gentagelsen af ordenes voldelige historik og arv: “Ansvaret knytter sig således til talen som gentagelse, ikke som oprindelse” (side 77 i denne bog). Talerens ansvar “består ikke i at genskabe sproget af det blotte intet, men snarere i at genforhandle den overleverede sprogbrug, som begrænser den talendes tale og sætter vedkommende i stand til at tale” (63). Det bliver med andre ord enhver sprogbrugers ansvar at forvalte og gøre sig ordenes historiske arv bevidst, fordi det dermed bliver tydeligt, hvad der reaktualiseres gennem ordenes gentagelse.

Kitap raflarında

fb2epub
Dosyalarınızı sürükleyin ve bırakın (bir kerede en fazla 5 tane)