Efter Gud

På et ikonisk billede fra 1968 ser man rektor Mogens Fog og studenteraktivist Finn Ejnar Madsen stå side om side på talerstolen i Københavns Universitets festsal. Sidstnævnte er i gang med en brandtale om professorvældets tyranni og ungdommens alt for længe negligerede krav om magt og indflydelse både på læreanstalterne og i samfundet uden for. — Det er det fotografi, Henrik Jensen tager udgangspunkt i i sin nye bog, som tegner et kritisk/præcist billede af den æra, der begyndte med ´68. Han skildrer oprøret og de konsekvenser, det fik på såvel kort som langt sigt, både i det nære, i familie— og vennekredse, og i politiske sammenhænge; han trækker på sin egen historie og på danske forhold, og han får inspiration udefra, fra både Europa og USA ind i billedet. Han skriver om ungdomsdyrkelsen, om frihedsdrømmene, om angrebene på institutionerne, om musikken og litteraturen, om voldsdyrkelsen, der blev mere og mere udtalt, bl.a. i sympati med Black Panthers, om den frigjorte seksualitet og dens virkninger; i det hele taget om en generation, som troede, den opfandt verden forfra, at den repræsenterede de første mennesker på jorden.